Første indregning af finansielle instrumenter er hjørnestenen i regnskabsaflæggelsen i henhold til IFRS. Normalt anses instrumentets dagsværdi ved første indregning i henhold til IFRS 9 "Finansielle instrumenter" for at være lig med transaktionsprisen – dvs. værdien af den betalte eller modtagne kompensation (afsnit B5.1.1 i IFRS 9). Dette princip er intuitivt forståeligt og afspejler en markedsbaseret aftale mellem uafhængige parter. Der opstår dog situationer, hvor dette grundlæggende princip kræver justering, eller hvor transaktionsprisen ikke er det bedste udtryk for dagsværdien på transaktionsdatoen.

Der bør lægges særlig vægt på tilfælde, hvor den dagsværdi, som virksomheden har fastsat, afviger fra transaktionsprisen, og denne vurdering er baseret på modeller, der anvender ikke-observerbare markedsdata (inddata på niveau 3 i dagsværdihierarkiet IFRS 13). Det er netop her, at de strenge krav i IFRS 9 vedrørende indregning og IFRS 7 “Finansielle instrumenter: Oplysningskrav” vedrørende gennemsigtighed, især afsnit 28 IFRS 7, kommer ind i billedet. Denne artikel gennemgår disse krav og deres begrundelse i detaljer.

Når transaktionsprisen ikke svarer til den dagsværdi: grundlæggende principper IFRS 9

IFRS 9 (afsnit B5.1.1) anerkender, at transaktionsprisen ikke altid nøjagtigt afspejler det finansielle instruments dagsværdi. For eksempel:

• Indbyggede ikke-finansielle elementer – En del af kompensationen kan vedrøre andre varer eller tjenesteydelser.
• Ikke-markedsmæssige vilkår – Et langfristet lån kan ydes til en rente, der afviger væsentligt fra markedsrenten (afsnit B5.1.2 indeholder et eksempel på, hvordan en sådan rente kan udlignes ved hjælp af et opstartsgebyr). I sådanne tilfælde skal lånets dagsværdi vurderes ved f.eks. at diskontere de fremtidige pengestrømme til den fremherskende markedsrente for et tilsvarende instrument. Forskellen mellem den nominelle værdi og dagsværdien kan være en omkostning, en indtægt eller et andet aktiv.

Hovedpunkt: Forskellen mellem dagsværdien og transaktionsprisen ved anvendelse af modeller (IFRS 9, afsnit B5.1.2A)

De største udfordringer opstår, når virksomheden konstaterer, at instrumentets dagsværdi på transaktionsdatoen (fastsat ved hjælp af en værdiansættelsesmodel) afviger fra den faktiske pris for transaktionen. IFRS 9 fastlægger en klar fremgangsmåde, der afhænger af sporbarthed af inddata, der er anvendt i vurderingsmodellen:

1. Tilfælde (a): Vurderingen er baseret på observerede data (niveau 1 eller niveau 2). Hvis dagsværdien bekræftes af noteringer på et aktivt marked for et identisk instrument (Niveau 1) eller baseres på en værdiansættelsesmetode, der anvender udelukkende observerede markedsdata (f.eks. markedsrenter, rentekurver, observeret volatilitet – i praksis niveau 2), så Forskellen mellem denne dagsværdi og transaktionsprisen indregnes straks i resultatopgørelsen. Logikken er her den, at hvis markedet gennem sine observerbare parametre bekræfter en anden værdi end prisen på en konkret transaktion, udgør denne forskel et reelt økonomisk resultat, som skal indregnes med det samme („Day 1 P&L“).
2. Tilfælde (b): Vurderingen er baseret på ikke-observerbare data (niveau 3). Dette er en situation, der er omfattet af paragraf 28 i IFRS 7. Hvis dagsværdien fastsættes ved hjælp af en model, der anvender ikke-observerbare inddata (f.eks. virksomhedens egne prognoser for misligholdelser i mangel af markedsdata, ukalibreret volatilitet for eksotiske optioner osv.), så Forskellen mellem denne modellerede dagsværdi og transaktionsprisen indregnes IKKE umiddelbart i resultatopgørelsen. I stedet er denne forskel udsættes.

Hvorfor en udsættelse? For at undgå kunstige „daglige gevinster“

Hovedformålet med denne regel er at forhindre, at virksomheder indregner »første dags«-indtægter udelukkende på grundlag af egne interne værdiansættelsesmodeller, som ikke fuldt ud kan underbygges af aktuelle markedsdata. Dette øger objektiviteten og pålideligheden af regnskaberne. Det finansielle instrument indregnes til dagsværdi (fastsat ved hjælp af modellen), men denne værdi justeres med den udskudte forskel.

Indregning af udskudt forskel i fremtiden

Den udskudte forskel forbliver ikke »fastfrosset« for evigt. I IFRS, afsnit 9 (paragraf B5.1.2A(b)), angives det, at den indregnes i resultatopgørelsen »kun i det omfang, hvor den skyldes en ændring i en faktor (herunder tid), som markedsdeltagerne ville have taget i betragtning ved fastsættelsen af prisen på et aktiv eller en forpligtelse«. Det betyder, at det udskudte beløb gradvist „frigives“ og indregnes i det finansielle resultat, når:

• Modelindstillingerne ændres.  For eksempel bliver ikke-observerbare data observerbare, eller deres værdi ændrer sig som følge af begivenheder på markedet.
• Tiden rinder ud.  For instrumenter, hvor tiden er en omkostningsfaktor (f.eks. amortisering af præmie/diskontering).
• Der finder en begivenhed sted.  Indfrielse af instrumentet, salg heraf eller anden ophævelse af indregningen.

IFRS 7, afsnit 28: oplysningskrav vedrørende »udskudte forskelle«

Netop til de situationer, der er beskrevet i tilfælde (b) ovenfor (hvor forskellen udskydes på grund af anvendelsen af ikke-observerbare data), fastsætter IFRS 7 detaljerede krav til oplysningspligten. Formålet er at sikre, at regnskabsbrugere får oplysninger om eksistensen og udviklingen i disse urealiserede forskelle. Kravene omfatter:

• (a) Regnskabspraksis: virksomheden skal redegøre for sin politik vedrørende hvordan og hvornår Den indregner den udskudte forskel i fremtidig fortjeneste eller tab. Dette forklarer mekanismen bag »frigivelsen« af dette beløb.
• (b) Kvantitativ afstemning: Det er nødvendigt at godkende saldoen den samlede udskudte forskel, som endnu ikke er indregnet i resultatet, ved regnskabsperiodens begyndelse og afslutning. Denne afstemning skal vise:
  • Saldo ved periodens begyndelse.
  • Summen af nye forskelle, der er udskudt i løbet af perioden (fra nye transaktioner).
  • Beløb, der er indregnet i resultatet i løbet af perioden (dvs. »frigivet«).
  • Andre stigninger/fald (f.eks. som følge af ændringer i værdiansættelser, valutakursforskelle, hvis det er relevant).
  • Saldo ved periodens afslutning.
• (c) Begrundelse og dokumentation: virksomheden skal forklare, hvorfor hun kom frem til, at transaktionsprisen ikke er det bedste bevis på den rimelige værdi på datoen for den første indregning. Dette omfatter en beskrivelse af de beviser, der underbygger den dagsværdi, der er fastsat ved hjælp af en model (f.eks. henvisninger til nylige lignende transaktioner, selvom de ikke har fundet sted på et aktivt marked, begrundelser for de anvendte ikke-observerbare data osv.). Dette er en afgørende oplysning, der gør det muligt at vurdere, om afvigelsen fra transaktionsprisen er begrundet.

Eksempel (på baggrund af IG14 IFRS 7)

Vejledningen til anvendelse af IFRS 7 (IG14) indeholder et eksempel på oplysningskrav. Her følger et let tilpasset eksempel.

1. januar 2025 år virksomhed »Etalon Capital« har erhvervet en portefølje af finansielle aktiver til en værdi af 600 mio. UAH. Aktiverne handles ikke på et aktivt marked, og deres dagsværdi fastsættes derfor ved hjælp af en intern værdiansættelsesmetode baseret på ikke-markedsbaserede data.

Prisen for operationen var 600 mio. UAH, men den interne vurdering af dagsværdien på tidspunktet for den første indregning udgjorde kun 570 mio. UAH. Der opstod således en forskel mellem transaktionsprisen og den anslåede dagsværdi en forskel på 30 mio. UAH.

Virksomheden havde allerede den ikke-indregnede forskel på 212 mio. UAH, der er knyttet til tilsvarende tidligere transaktioner, og som endnu ikke er indregnet i resultatet pr. 1. januar 2025 år.

Brug af IFRS 13 og IFRS 9

Regnskabspraksis

Virksomheden »Etalon Capital« anvender en værdiansættelsesmetode baseret på diskonterede pengestrømme til at fastsætte dagsværdien af ikke-børsnoterede finansielle aktiver. Hvis den vurderede dagsværdi afviger fra transaktionsprisen, indregnes en sådan forskel ikke umiddelbart i resultatopgørelsen, men fordeles over den periode, hvor den forventede pengestrøm forventes at indtræde, ved anvendelse af en systematisk metode. Selskabet oplyser om sådanne afvigelser i noterne til årsregnskabet, som foreskrevet punkt B5.1.2A IFRS 9 og punkt 57 IFRS 13.

Noter til årsregnskabet for 2025

Virksomheden anvender en intern model til diskontering af fremtidige pengestrømme til at vurdere dagsværdien af finansielle instrumenter, der ikke har et aktivt marked. Hvis en sådan model giver en anden dagsværdi end transaktionsprisen, indregnes forskellen ikke umiddelbart i resultatet. Den amortiseres i resultatet over løbetiden eller ved indtræden af begivenheder, der indikerer dens tab eller realisering.

Oplysning om ikke-anerkendte afvigelser i dagsværdien

Forklaring til beregningerne:

• 212 mio. UAH – det er det akkumulerede beløb pr. 1. januar 2025 Urealiseret forskel i dagsværdien af finansielle aktiver.
• 30 mio. UAH – den nye forskel mellem transaktionsprisen og den dagsværdi pr. 1. januar 2024.
• 11,5 mio. UAH – den del, der blev indregnet i resultatet i 2025 (f.eks. som følge af salg eller indfrielse af enkelte aktiver).
• 0,7 mio. UAH – et fald, f.eks. som følge af en revurdering af forudsætningerne eller tab af kontrol over visse aktiver.
• Vises saldo ved udgangen af 2025 – 229,8 mio. UAH, som forventes gradvist at blive indregnet i de kommende perioder.

🔎 Anbefaling: Hvis en virksomhed anvender denne metode til værdiansættelse af finansielle instrumenter, skal den oplyse både selve forekomsten af afvigelsen og beregningen heraf (afsnit 28(c)) samt regnskabspraksis (afsnit 28(a)) vedrørende indregning. Dette øger gennemsigtigheden og brugernes tillid til årsregnskabet.

Resumé Reglerne i IFRS 9 og IFRS 7 vedrørende udskydelse af »første dags«-forskelle og oplysning herom udgør en vigtig mekanisme til kvalitetskontrol af regnskabsaflæggelsen. De begrænser muligheden for at manipulere indtjeningen gennem subjektive vurderinger, der ikke er bekræftet af markedet, og kræver, at virksomhederne udviser maksimal gennemsigtighed i forbindelse med sådanne transaktioner. For regnskabsudfærdere betyder dette, at de skal have pålidelige vurderingsprocesser, en klar regnskabspolitik og omhyggeligt dokumentere begrundelsen for afvigelser fra transaktionsprisen. For revisorer og brugere af regnskabet er disse oplysninger en vigtig kilde til vurdering af risici forbundet med instrumenter, der er vurderet efter niveau 3, samt kvaliteten af virksomhedens finansielle resultater. I praksis bliver de finansielle instrumenter stadig mere komplekse, og det er af afgørende betydning at forstå disse nuancer.

Relevante webinarer om emnet for denne publikation:

Finansielle instrumenter i IFRS: regnskabsmæssig behandling fra indregning til afgang med eksempler >>> https://amsfo.com.ua/course/fin-instrumenty-v-msfz/

© Olena Kharlamova