I det seneste dokument fra Det Rådgivende Udvalg for Kapitalmarkeder (CMAC) og Det Globale Forum for Regnskabsaflæggelse (GPF) med titlen »Pengestrømsopgørelsen og relaterede spørgsmål« behandles en række vigtige spørgsmål, derudarbejdelsen og anvendelsen af pengestrømsopgørelser. Her følger et overblik over de centrale spørgsmål, som interessenterne har rejst, samt en analyse af den nuværende situation og de fremtidige retningslinjer for afbildning af pengestrømme i regnskabsaflæggelsen i overensstemmelse med anbefalingerne fra International Accounting Standards Board (IASB).

I april 2022 iværksatte IASB et projekt vedrørende pengestrømsopgørelsen på baggrund af de tilbagemeldinger, der blev modtaget under den tredje høring om dagsordenen. Dette udkast har til formål at løse forskellige spørgsmål vedrørende præsentation og oplysning om pengestrømme – et emne, der er af afgørende betydning for regnskabsaflæggelsen. Interessenterne har blandt andet udtrykt bekymring vedrørende klassificering af pengestrømme og oplysning om bevægelser i ikke-monetære aktiver. Formålet med projektet er at afgøre, om der er behov for en omfattende revision af IAS 7, eller om det vil være tilstrækkeligt med mere målrettede forbedringer.

Pengestrømsoplysninger og andre oplysninger

En af de største bekymringer, som interessenterne har givet udtryk for, er manglen på standardiserede definitioner af visse pengestrømsindikatorer, såsom frit cashflow. De har understreget behovet for yderligere oplysningskrav for at skabe klarhed over, hvordan virksomhederne styrer deres pengestrømme og udgifter med henblik på at opfylde betalingsforpligtelser og planlægge fremtidige betalinger. Dette vil øge pengestrømsopgørelsernes nytteværdi for beslutningstagningen ved at give et bedre indblik i virksomhedens finansielle stilling og driftsmæssige effektivitet.

Effekten af bevægelser i ikke-monetære midler

Interessenterne fremhævede vanskelighederne ved at afstemme balancen med pengestrømsopgørelsen på grund af ikke-pengebevægelser. De foreslog, at ikke-kontante bevægelser skulle præsenteres i pengestrømsopgørelsen eller ledsages af yderligere oplysninger. IASB har allerede taget skridt i denne retning ved at indføre oplysningskrav i januar 2016 og maj 2023 for at hjælpe brugerne med at vurdere ændringer i forpligtelser, der opstår som følge af finansielle aktiviteter og leverandørfinansieringsaftaler.

Klassificering af pengestrømme

Et andet vigtigt spørgsmål vedrører klassificeringen af pengestrømme. Interessenterne anmoder om en revision af klassificeringskravene i IAS 7, især i lyset af IAS 18, der omhandler præsentation og oplysning i årsregnskaber. De foreslår en mere detaljeret klassificering, f.eks. at adskille udgifter til vedligeholdelse af kapital fra udgifter til kapitalforøgelse for at sikre en klarere forståelse af virksomhedens investeringsaktiviteter. Derudover foreslås en tilpasning til kravene i IAS 18 (IFRS), f.eks. anvendelse af det mellemliggende resultat af driftsindtægter som udgangspunkt for den indirekte metode til rapportering af pengestrømme.

Opdeling af oplysninger om pengestrømme

De interesserede parter opfordrede også til en mere detaljeret opdeling af oplysningerne om pengestrømme. De mener for eksempel, at der bør skelnes klart mellem netto pengestrømme, der vedrører drifts-, investerings- og finansieringsaktiviteter samt ophørte aktiviteter. IFRS 18 indeholder uddybende vejledning om aggregering og disaggregering, hvor man understreger vigtigheden af at gruppere poster på baggrund af deres fælles karakteristika og sikre sammenhængen mellem de primære regnskaber og noterne for at give et helhedsbillede af dem.

Pengestrømsopgørelse for finansielle institutioner

Betydningen af pengestrømsopgørelsen for finansielle institutioner var endnu et emne til drøftelse. De interesserede parter påpegede, at den nuværende opgørelse ikke giver et præcist billede af, hvordan disse institutioner forvalter deres likvide midler og likviditet. Nogle foreslog at ophæve kravet om, at finansielle institutioner skal indsende en pengestrømsopgørelse, med den begrundelse, at IFRS 7 og Basel-regelsættet allerede opfylder interessenternes behov. Andre understregede imidlertid denne rapportens betydning for finansielle institutioner, da den giver afgørende information om pengestrømme i forbindelse med udbetaling af udbytte, udstedt og indfriet kapital samt erhvervelse og afhændelse af aktiver.

Den direkte metode til udarbejdelse af pengestrømsopgørelsen

Der er uenighed blandt interessenterne om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt at kræve anvendelse af den direkte metode til rapportering af pengestrømme. Nogle hævder, at den indirekte metode ikke giver tilstrækkelig information til at træffe beslutninger, f.eks. om pengestrømme modtaget fra leverandører eller pengestrømme i forbindelse med leverandørfinansieringsaftaler, andre påpeger den potentielle kompleksitet og de omkostninger, der er forbundet med anvendelsen af den direkte metode. IASB har indført oplysningskrav for at løse nogle af disse problemer, men debatten fortsætter.

Definition af likvide midler og deres ækvivalenter

Endelig har interessenterne stillet spørgsmålstegn ved definitionen af likvide midler og likviditetsækvivalenter. De foreslog, at pengestrømme i pengestrømsopgørelsen skulle vises separat fra pengestrømme i pengemidlernes ækvivalenter, og udtrykte desuden bekymring for, om kryptovalutaer kan betragtes som pengemidler. Desuden foreslog de, at grundlaget for at afgøre, om en investering er en pengemæssig modvægt, blev revideret, idet de antog, at andre faktorer end løbetiden kunne være mere relevante.

Fremtidsudsigter

IASB planlægger at overføre projektet fra undersøgelsesfasen til en arbejdsplan i tredje kvartal 2024. Denne overgang vil omfatte en detaljeret analyse af de modtagne kommentarer samt udarbejdelse af forslag til løsning af de påpegede problemer. Målet er at øge relevansen og forståeligheden af pengestrømsopgørelserne og sikre, at de giver brugerne af regnskaberne meningsfuld og beslutningsrelevant information. Drøftelserne i CMAC og GPF belyser de kritiske områder, der kræver forbedringer i pengestrømsopgørelsen. I lyset af de bekymringer, der er blevet fremsat af interessenterne, stræber IASB efter at skabe et mere gennemsigtigt og effektivt konceptuelt grundlag for regnskabsaflæggelse. Dette igangværende projekt vidner om en forpligtelse til at udvikle og forbedre regnskabsstandarderne for bedre at imødekomme brugernes behov for regnskabsoplysninger og sikre, at oplysningerne om pengestrømme er nøjagtige, omfattende og nyttig i beslutningsprocesserne.

Vi vil holde øje med udviklingen og holde jer opdateret på siderne i vores webmagasin »ALT om IFRS« https://amsfo.com.ua/news/

© Olena Kharlamova