ISBOs materiale fra december, der er udarbejdet på baggrund af mødet den 8.–11. december 2025, er ikke interessant på grund af »listen over projekter«, men på grund af de punkter, hvor der kan ske ændringer procedurer for udarbejdelse af regnskaber, strukturen i præsentationen af pengestrømme og tilgange til vurderinger (især hvad angår sikkerhedsstillelser). De emner, som vi bevidst ikke vil behandle ud fra materialet fra mødet i december, er afdækning og goodwill, da disse er mindst relevante for det ukrainske regnskabsmiljø. Nedenfor følger en praktisk gennemgang af netop de beslutninger og intentioner, som det allerede nu er hensigtsmæssigt at omsætte til konkrete handlinger fra udarbejderteamet.

Pengestrømme: Der forberedes tiltag med henblik på en »ny logik« for indberetning og afstemning

I udkastet til »Rapport om pengestrømme og relaterede spørgsmål« vedtog IASB en række tidligere afgørelser, som kan påvirke, hvordan virksomhederne vil forklare brugerne deres pengestrømsnøgletal og hvordan man sikrer klassifikationens sammenlignelighed.

Udvidelse af de resultatindikatorer, der er fastlagt af ledelsen, til også at omfatte pengestrømme

Det foreslås at flytte kravene vedrørende disse nøgletal til IFRS 18 »Præsentation og oplysning i årsregnskaber« (i stedet for IAS 7 »Pengestrømsopgørelse«) og udvide definitionen, så det også omfatter oversigt over indtægter og udgifter.

Hvad betyder det i praksis for den, der udarbejder dokumentet:

• hvis virksomheden allerede oplyser om f.eks. »driftsmæssig pengestrøm før/efter visse justeringer«, går tendensen i retning af, at dette kan kræve formel koordinering og discipliner i forklaringerne;
• Det er især vigtigt på forhånd at fastlægge, hvor grænsen går mellem en indikator til styring og en nøgletal i den eksterne regnskabsaflæggelse (og om der ikke opstår en »parallel« række af nøgletal uden en klar forbindelse til rapporteringsformerne).

Desuden har IASB-rådet præciseret, at resultater for kategorierne drifts-/investerings-/finansieringsaktiviteter i pengestrømsopgørelsen har ikke betragtes som sådanne indikatorer.

Praktisk betydning: De potentielle krav vil ikke fokusere på standardresultater, men på »skræddersyede« resultater, som virksomheden selv udarbejder.

Klassificering af pengestrømme: områder, hvor der oftest opstår uoverensstemmelser

IASB har besluttet at undersøge udarbejdelsen af klassifikationskrav, herunder:

• betalinger i forbindelse med erhvervelse af en virksomhed i en fusion;
• pengestrømme fra afledte finansielle instrumenter;
• modtagelse af statslige tilskud;
• og derudover er det muligt at præcisere klassificeringsprincippet i punkt 11 i IAS 7 for at sikre en mere konsekvent anvendelse.

Det er netop disse områder, hvor sammenligneligheden i praksis ofte »bryder sammen«: Det ene selskab opfører afledte instrumenter som finansielle pengestrømme, mens det andet »fordeler« dem efter den underliggende risikos art; det ene selskab behandler et tilskud som en driftsstrøm, det andet som en investeringsstrøm. Hvis sådanne transaktioner er væsentlige for jer, er det nyttigt allerede i 2025 at samle en matrix over egne klassificeringspolitikker og nedfælde argumentationen.

Indstillede aktiviteter i pengestrømsopgørelsen

IASB har foreløbigt besluttet at foreslå et krav om, at pengestrømme fra ophørte aktiviteter skal præsenteres i en særskilt kategori Pengeflowopgørelse.

I praksis handler dette spørgsmål ikke om »formen«, men om datatilgængelighed: Kan I opdele pengestrømmene fra den ophørte virksomhed ikke blot på resultatniveau, men netop på betalingsstrømsniveau (herunder koncerninterne afregninger og fælles betalingskonti)?

IAS 37: Sikring og kriteriet »ingen praktisk mulighed for at undgå« — skærpelse af beviskravet

I projektet »Sikring — målrettede forbedringer« har IASB-rådet foreløbigt præciseret kriterierne for at konkludere, at en virksomhed har ingen praktisk mulighed for at undgå gennemførelse juridisk ansvar. Kernen er at skærpe kriteriet ved at fokusere på modpartens mulighed for at gennemtvinge opfyldelsen gennem domstolene eller andre foranstaltninger, der vil gøre konsekvenserne af manglende opfyldelse betydeligt dårligere til dækning af udgifterne til gennemførelsen.

For den praktiserende jurist er dette vigtigt i »grænsesituationer«: bøder, erstatninger, lovgivningsmæssige krav og flerstrengede tvangsforanstaltninger. Hvor holdningen tidligere undertiden var baseret på »vi kan lade være«, skifter logikken nu til en højere standard: man skal vise, at undgåelse ikke blot er teoretisk.

Desuden har IASB-rådet bekræftet tilgangen til udgiftssammensætningen i vurderingen af sikkerhedsstillelser: omkostninger, der direkte vedrører forpligtelsen, herunder også meromkostninger, og fordeling af øvrige udgifter, der direkte vedrører afregning af forpligtelser af denne type (med præciseringer vedrørende anvendelsesområdet).

Praktisk konsekvens: Det bliver stadig vigtigere at overholde regnskabsdisciplinen — hvilke udgifter betragter I som »direkte forbundne«, og hvordan dokumenteres dette?

IAS 28: Valgmuligheden vedrørende dagsværdi — udkast til ændringer er under udarbejdelse

IASB har foreløbigt besluttet at præcisere, at »tilsvarende enheder« i forbindelse med dagsværdimodellen i IAS 28 »Investeringer i associerede virksomheder og joint ventures« omfatter enheder, for hvilke investeringer i associerede virksomheder/joint ventures er hovedaktivitet, og planlægger at offentliggøre et udkast til ændringer med 60 dage kommentarfasen; forventet offentliggørelse — februar 2026.

Et praktisk skridt: Hvis der i jeres gruppe findes investeringsstrukturer eller holdingselskaber, er det en god idé allerede nu at beskrive, hvem præcis om det potentielt kan fortolkes som »hovedaktivitet«, og om der er risiko for inkonsekvens mellem koncernens selskaber.

Råd fra en ekspert

• For året 2025 skal det registreres i arbejdsfilerne oversigt over centrale udsagn i to zoner: klassificering af pengestrømme og Kriterier for anerkendelse/vurdering af sikkerhedsstillelser.
• For de ledelsesmæssige nøgletal, der vedrører pengestrømme, skal der udarbejdes »broer« til posterne i pengestrømsopgørelsen: hvad der præcist justeres, hvorfor, hvor dataene stammer fra, og hvordan konsistensen sikres.
• Se de typiske skabeloner for sikkerhedsstillelser: beskriver de ikke blot »forpligtelsens eksistens«, men også Hvorfor er det urealistisk at undgå det? under hensyntagen til tvangsmekanismer/økonomiske konsekvenser.
• Hvis I har en indstillet aktivitet eller scenarier, der involverer denne — skal I vurdere systemernes evne til at adskille betalingsstrømme indstillet virksomhed.

Resumé

For de ukrainske regnskabsudarbejdere er de to følgende retninger de mest relevante blandt beslutningerne fra december:

• pengestrømme (kommende krav om gennemsigtighed i ledelsesindikatorer baseret på pengestrømme og om en konsekvent klassificering af komplekse strømme);
• IAS 37 (skærpelse af beviskravene med hensyn til, hvornår sikring er uundgåelig, og hvilke omkostninger der indgår i vurderingen).

Det er netop disse områder, hvor kvaliteten af regnskabsudarbejdelsen ofte ikke afhænger af kendskabet til standarden, men af evnen til at indsamle beviser, datakilder, argumentationslogik og gøre dem reproducerbare med henblik på revision.

Vi vil følge udviklingen og holde jer orienteret om de næste skridt i denne retning på siderne i vores webmagasin »ALT om IFRS« https://amsfo.com.ua/news/

© Olena Kharlamova