Regnskabsaflæggelse og bæredygtig udvikling: den praktiske sammenhæng i henhold til IFRS og N(P)SBO
6. november 2025 2026-07-31 9:11Regnskabsaflæggelse og bæredygtig udvikling: den praktiske sammenhæng i henhold til IFRS og N(P)SBO
Regnskabsaflæggelse og bæredygtig udvikling: den praktiske sammenhæng i henhold til IFRS og N(P)SBO

Klik her for at se det detaljerede program for arrangementet følg linket.
Program for arrangementet:
- Hvorfor har udarbejderne af IFRS- og P(S)BO-regnskaber brug for bæredygtig udvikling allerede nu, når der endnu ikke er nogen lovkrav?
— Hvordan påvirker ikke-finansielle data vurderinger og oplysninger i regnskabsrapporteringen
— Spørgsmål fra investorer, banker og revisorer: Hvilke beviser forventes der ved revisioner?
— Risikoen for »greenwashing«[1] i noterne: hvordan man beskytter sit omdømme og undgår typiske fejl
— Forberedelse til obligatorisk implementering: hvad man kan gøre på forhånd uden stress (processer, roller, datakilder) - Ikke-finansielle oplysninger om personale, arbejdsmiljø og energi: hvordan ESRS/VSME og GRI kan omsættes til tal i regnskabet
— Personale: lønomkostninger, personaleomsætning, uddannelse, lønforskelle mellem kønnene — hvad der skal medtages i regnskabsformularerne og noterne
— Arbejdssikkerhed: hyppighed af hændelser, udgifter til forebyggelse, reserver og begivenheder efter balancedagen
— Energi og effektivitet: forbrug, intensitet, andel af »grøn« energi — hvor kommer vurderingerne fra, og hvordan påvirker de produktionsomkostningerne?
— Intern »datastruktur«: sammenkobling af ESRS/GRI-indikatorer med artiklerne på IFRS og P(S)BO - Klima og andre ESG-indikatorer i regnskabsrapporteringen: hvor ligger udfordringerne, og hvordan skal de præsenteres (med illustrative eksempler)
3.1. Kilder til usikkerhed i skøn og væsentlige skøn
— Klimascenarier, levetid, antagelser om nedlukningsomkostninger
— Indvirkningen af priserne på energiråvarer og CO₂-afgifter på estimeringsmodellerne
3.2. Virksomhedens fortsatte drift (IAS 1 / IAS 18)
— Tegn på stress: adgang til finansiering, overtrædelse af lånebetingelser, stigninger i energiomkostningerne
— Hvordan dokumenterer man alternative scenarier og redegør for antagelser
3.3. Nedskrivning af aktiver
— Varebeholdninger (IAS 2): værdiforringelse på grund af energiforbruget i produktionen, kundernes »grønne« krav
— Anlægsaktiver (IAS 16): accelereret afskrivning/komponentbaseret tilgang, investeringer i dekarbonisering
— NMA (IAS 38): teknologisk forældelse i den »grønne« omstilling, kapitalisering/afskrivning af udviklingsprojekter
— IAS 36 – tegn på værdiforringelse: lovgivningsmæssige begrænsninger, CO₂-afgifter, bøder, nye emissionsgrænseværdier
3.4. Udskudte skatter (IAS 12)
— Skattekonsekvenser af »grønne« investeringer: skattefordele, tilskud, skatteaktiver og refusionsprøven
— Hvornår opstår der VPA/VPA på grund af klimavurderinger, og hvordan kan man begrunde det?
3.5. Finansielle instrumenter: risici på IFRS 7
— Risikokoncentrationer: energikrævende kunder/leverandører, overgangsrisici, »fysiske« risici
— Gennemsigtighed og overskuelig opdeling: eksempler på rapporteringsformater
3.6. IFRS 9: „Klimamæssige“ triggere i instrumenter og indbyggede betingelser (praktiske eksempler)
— Covenants, ESG-resultatindikatorer i lånevilkår, instrumenter med step-up/step-down
— Indvirkning på SPPI, klassificering, forventede kredit tab og modeller for makroøkonomiske faktorer
3.7. IFRS 13: dagsværdi i en »grøn« sammenhæng
— Markedsantagelser: »grøn præmie/rabat«, niveauer i FV-hierarkiet, kilder til kurser
— Afdækning af usikkerhed og følsomhed for centrale, ikke-observerbare parametre - Et nyt projekt fra ISSB med illustrationer af klimaets indvirkning på regnskabsaflæggelsen (der findes endnu ingen officiel ukrainsk oversættelse)
— Eksempel 1 — Væsentlighed: Hvordan afgøres det, hvad der er »væsentligt« i regnskabet?
— Eksempel 2 — Antagelser (konkrete krav): hvad man skal kalde det, og hvordan man skal formulere det
— Eksempel 3 — Antagelser (generelle krav): fuldstændighed, sammenhæng, gennemsigtighed
— Eksempel 4 — Kreditrisiko: Hvordan vises klimafaktorer i risikopåtegninger?
— Eksempel 5 — Forpligtelser vedrørende nedlukning/genopretning: værdiansættelse, diskontering, følsomhed
— Eksempel 6 — Opdeling: et passende detaljeringsniveau uden at blive »oversvømmet af data« - Spørgsmål og svar-forum
[1] Greenwashing (grønvask / »miljøvask«) — det er vildledning med hensyn til virksomhedens, produkternes eller projekters miljøvenlighed: udsagn, visuelle billeder eller nøgletal skaber et indtryk af »grønhed«, som ikke underbygges af fakta, metodologi eller økonomiske konsekvenser.
















